Seychellerne er kendt for nogle af verdens flotteste strande, men den fjerntliggende øgruppe rummer også et fascinerende dyre- og planteliv med mange endemiske arter. Nogle arter findes kun på en enkelt lille ø eller to – heriblandt Coco de Mer-palmen med verdens største nød.
Tekst & fotos: Jan Aagaard
Denne artikel blev bragt i Børsen den 2. februar 2024
Vi har kun bevæget os lidt ind i den tætte skov, da min guide spotter fuglen i træerne til højre for os. ”Se der, det er en Seychelles Paradise Flycatcher – en han med den lange hale,” siger Henry Bibi. Den lokale mand kender hver en afkrog af denne skov på den sydlige del af øen La Digue, hvor han jævnligt tager turister med på en strabadserende vandretur gennem jungle og klippeformationer til den øde strand Anse Marron på øens sydkyst.
Fuglen i træerne tilhører en af flere endemiske arter i Seychellerne. Øgruppen i Det Indiske Ocean ligger 1.500 km øst for det afrikanske fastland og var ubeboet indtil midten af 1700-tallet, og den isolerede placering har givet grobund for en række arter – både planter, dyr og fugle, som kun findes på Seychellerne. Alene blandt fuglene findes der 12 endemiske arter, og nogle findes endog kun på enkelte øer. Det gælder Seychelles Paradise Flycatcher, som kun lever på La Digue – en lille ø på kun tre gange fem kilometer, der især er kendt for se nogle af verdens smukkeste strande.
Seychelles Paradise Flycatcher er i dag en truet art, men den er alligevel forholdsvis nem at spotte i skovene på La Digue, især hannen, som er sort eller blålig og har en enorm lang hale. Halefjerene kan blive op til 30 cm lange, mens fuglens krop kun når en længde på 20 cm. Vi nyder synet af den smukke fugl, som sidder blot få meter fra os, indtil den pludselig letter og forsvinder længere ind i skoven. Lidt senere er vi heldige også at se en Flycatcher-hun, som i modsætning til hannen er brunlig med sort hoved og ikke har en nær så lang hale. Og kort efter får vi i samme område øje på den endemiske due Seychelles Blue Pigeon, som er nem at kende med en blå krop, hvidt bryst og rødt hoved.
En havskildpadde på land
Vi har i det hele taget heldet med os denne dag på La Digue. Vandreturen begynder ved den lange Grand Anse-strand på øens østkyst, hvorfra vi bevæger os sydover. Mens vi nyder udsigten fra et klippefremspring med nogle af de maleriske granitformationer, som Seychellerne er kendt for, får Henry øje på noget på stranden i den næste lille bugt. ”Jeg tror, der er en havskildpadde oppe på stranden for at lægge æg,” siger han, og så får vi travlt med at komme videre. ”Men husk, at vi skal holde god afstand til den, når vi kommer derover,” formaner han.
Havskildpadden – af arten ægte karette – har tegnet et fint spor i sandet fra vandkanten og op til det buskads, hvor den nu ligger og graver med sine luffer og måske er ved at begrave æg. Vi holder cirka 20 meters afstand til den og står stille og venter tålmodigt i håbet om, at den vil bevæge sig ud på stranden igen, så vi bedre kan se den. Og lidt senere sker det – havskildpadden skubber sig ned over stranden og er forbavsende hurtigt tilbage i sit rette, våde element, mens vi er taknemmelige over at have fået denne oplevelse med.
Der flere forskellige arter af havskildpadder i havet omkring Seychellerne, men øgruppen er endnu mere kendte for sine store landskildpadder. Aldabra-kæmpeskildpadden er en af de største skildpadder i verden og kan blive op til 150 år gamle. Arten er endemisk på Seychellerne og stammer fra øen Aldabra, som er verdens næststørste koralatol og ligger i den sydvestlige del af øgruppen.
I 1600- og 1700-tallet blev kæmpeskildpadderne jaget af søfolk og pirater for deres kød, og arten var tæt på at blive udryddet, men i dag findes der omkring 150.000 individer på Aldabra. Atollen ligger over 1.100 km fra Seychellernes hovedø Mahé og er svært tilgængelig, men som turist møder man uundgåeligt kæmpeskildpadderne på mange af Seychellernes øvrige øer. Aldabra-skildpadderne er nemlig et meget almindeligt ”kæledyr”, som folk har gående i haven, ligesom man ser dem i indhegninger ved restauranter og hoteller.
Vinkekrabber og landskildpadder
På den lille ø Curieuse, som er en marine nationalpark, lever kæmpeskildpadder dog også vildt efter at være importeret dertil fra Aldabra. Vi tager på en heldags snorkeltur med speedbåd fra Praslin – Seychellernes næststørste ø, og besøger Curieuse, hvor vi begiver os ud på en vandretur fra den ene side af øen til den anden. En del af turen går på en gangbro gennem mangroveskoven, hvor bunden vrimler med små farvestrålende vinkekrabber, mens vi længere oppe på land møder store, brune landkrabber på størrelse med en spisetallerken.
På den anden side af øen ved stranden i Laraie-bugten støder vi på en flok kæmpeskildpadder, som går stille og roligt rundt og græsser på plænerne bag stranden. De store dyr virker nærmest tamme, og vi kan komme helt tæt på dem, nusse dem i nakken og fodre dem med grønne blade fra træerne, hvis vi har lyst. Fra stranden har vi udsigt til bugten med krystalklart vand, og pludselig opdager vi noget, der umiskendeligt ligner en hajfinne helt inde på det lave vand. Vi skynder os ud i vandet, for hajerne er på ingen måde skræmmende. Der er tale om unge citronhajer, som er under en meter lange, og de skynder sig væk, så snart vi kommer for tæt på, når vi sopper rundt i vandkanten. Men hajerne vender hele tiden tilbage, og det er fascinerende at følge de hurtige rovfisk, når de cirkler rundt på det lave vand.
Verdens største nød
I planteriget byder Seychellerne på 75 endemiske arter, heriblandt seks arter af palmer, hvor den mest berømte er Coco de Mer-palmen, som bærer verdens største nød. Nødden er en slags dobbelt kokosnød, som kan veje op til 36 kg inklusive den ydre skal. Coco de Mer findes udelukkende på øerne Praslin og Curieuse, men gennem århundreder blev de gigantiske nødder fundet skyllet i land i steder som Indien, Sri Lanka og Maldiverne, hvor man troede, at frugten stammede fra havet – og det er årsagen til navnet Coco de Mer.
På Praslin besøger jeg naturparken Vallée de Mai i bjergskoven på øens indre – et Unesco Verdensarv-site, som er det nemmeste sted at opleve palmerne med de berømte nødder. Vi er ikke kommet mere end nogle få meter ind skoven, da min guide Medina Laboudallon udpeger den første Coco de Mer-palme, hvor klaser af de kæmpemæssige nødder omkredser stammen i toppen af træet.
Foruden de store nødder er det særlige ved Coco de Mer-palmen, at der findes både hun- og han-palmer. Han-palmen har op til to meter lange og tykke rakler, som er besat med små blomster med pollen. Den bruges til at bestøve hunpalmens blomster, som i øvrigt er de største på nogen palme i verden med en diameter på op til 10 centimeter. Bestøvningen sker ved hjælp af bier, andre insekter og formentlig også gekkoer.
”Det tager 6-8 år for frugten at udvikle sig og modne. Frugten bruges kun til dekorationer, og som turist er det muligt at købe en udhulet nød med hjem. Men det er kun lovligt at sælge nødder med et officielt certifikat, og priserne starter ved 5.000 rupees (ca. 2.700 kr.),” fortæller Medina.
Den sjældne sorte papegøje
Alle Seychellernes seks endemiske palmearter findes i Vallée de Mai, hvor også faunaen er helt særlig med flere endemiske fugle og krybdyr. Skoven er blandt andet hjemsted for den stærkt truede sorte papegøje, som udelukkende lever her på Praslin og er Seychellernes nationalfugl. De smukke, sortbrune papegøjer er svære at få øje på i det tætte løvhæng, men Medina er vant til at færdes i skoven og udpeger inden længe den første papegøje for mig højt oppe i et træ, hvor den spiser af frugtrankerne på en Palmista-palme – endnu en af de endemiske palmearter.
”Der findes cirka 1.100 sorte papegøjer på Praslin og omkring 400 af dem er ringmærkede. Papegøjerne er tæt forbundet med Coco de Mer, for de bygger primært reder i toppen af udgåede Coco de Mer-palmer,” forklarer Medina.
Vi fortsætter ind gennem skoven, hvor Coco de Mer-palmerne er klart dominerende med træer på op til 28 meters højde og med klaser af de gigantiske frugter hængende faretruende oppe under hun-palmernes store blade. På en af han-palmernes ranker udpeger Medina en stor bronze-gekko på cirka 30 centimeters længe – en af verdens største gekkoarter, som udelukkende findes på Praslin. Undervejs i skoven støder vi også flere gange på mindre grønne gekkoer, som ligeledes er endemiske, og vi oplever endemiske fugle som Seychelles Bulbul og endemiske snegle.
”Så mangler vi kun Tiger-kamæleonen og den lille træfrø,” siger Medina. Vi holder et skarpt øje efter begge arter på det sidste stykke gennem skoven, men har for en gang skyld ikke heldet med os. ”Du er nødt til at komme tilbage til Seychellerne en dag,” siger Medina. Og det vil jeg hellere end gerne, for den fjerne øgruppe rummer – foruden nogle af verdens bedste strande – også et fascinerende, eksotisk dyre- og planteliv, som man kun har lyst til at udforske endnu mere.