Chengdu i det sydvestlige Kina er en moderne kinesisk metropol med uendelige rækker af højhuse. Men byen rummer også hundredår gamle templer – og så er Chengdu først og fremmest kendt som de store pandaers hjemby og centrum for det stærke Sichuan-køkken.
Artikel bragt i magasinet Business Traveller
Chengdu er ikke en kendt destination på linje med Beijing, Shanghai eller Hongkong blandt danske og skandinaviske kinarejsende. Men millionbyen Chengdu er meget mere end en af Kinas store byer og industricentre, og med en ny direkte flyrute med Sichuan Airlines fra København til Chengdu er det blevet langt nemmere at besøge byen i det sydvestlige Kina.
Selv om navnet Chengdu måske ikke bringer billeder frem på nethinden hos flertallet af danske rejsende, er byen med omkring 18 millioner indbyggere Kinas syvende største og hovedstaden i Sichuan-provinsen. Chengdu er også en by med en rig historie og en lang række store turistattraktioner både i selve byen og i omegnen.
Når man kører ind mod centrum ude fra byens internationale lufthavn, ligner Chengdu mange andre kinesiske millionbyer med utallige betonboligblokke og højhuse. Om dagen virker millionbyens forstæder lidt trøstesløse med en oftest uklar himmel af tæt tåge og grå smog. Men om aftenen tændes der masser af blinkende lys på de moderne højhuse, og byen forvandler sig til noget, der kunne minde om en scene fra Blade Runner.
Den store attraktion i den centrale del af Chengdu er dog ikke blinkende højhuse, men de gamle templer og andre historiske bygninger og kvarterer, som byen er rig på. Et af de mest populære steder at besøge for både kinesiske og udenlandske turister er de gamle gågader Khuan – den brede gade – og Zhai – den smalle gade. De to parallelle gader går tilbage til Ming- og Qing-dynastierne og består i dag både af nogle få oprindelige, gamle huse samt en række nyere huse, der er opført i den gamle stil, så man med lidt god vilje kan forestille sig, hvordan her så ud i tiden under Kinas gamle kejserdynastier.
I dag er de to gader tætpakket med restauranter, gallerier, delikatesseforretninger, teatre og souvenirbutikker, og begge stræder er på alle tider af året fyldt med et mylder af turister fra morgen til aften. Det er folkeligt, fornøjeligt og til tider meget hektisk, men aldrig kedeligt, at gå på opdagelse i de to gader eller nogle af gaderne rundt om. Prisniveauet er dog generelt højt, og hvis man går efter at købe kinesisk kunsthåndværk eller delikatesser med hjem er det værd at shoppe andre steder i byen.
Pandaer på nærmeste hold
Chengdu og Sichuan-provinsen er berømt som hjemsted for de store pandaer – et dyr, der har en særlig status i Kina og også er blevet et internationalt ikon for truede dyrearter og naturbevarelse. Der er kun omkring 1.600 store pandaer tilbage i den vilde natur, hvoraf langt hovedparten lever i Sichuan-provinsen. Herudover findes der omkring 600 store pandaer i fangenskab i zoologiske haver og særlige pandacentre, som Sichuan-provinsen rummer hele fem af.
Det største og vigtigste center er Chengdu Panda Base, der er verdens førende forsknings- og avlscenter for store pandaer – og Chengdus absolut største turistattraktion. Millioner af kinesiske og udenlandske turister besøger hvert år centret for at opleve de nuttede pandabjørne på nærmeste hold. Det er også fra dette center, at Zoologisk Have i København vil modtage to pandaer i foråret 2019.
Chengdu Panda Base blev grundlagt i 1987, da myndighederne i Chengdu besluttede at forsøge at få seks pandaer til at yngle i fangenskab for at øge bestanden af den truede dyreart. I årene forinden var omkring 250 vildtlevende pandaer sultede ihjel i bjergene i den nordlige del af Sichuan-provinsen på grund af mangel på bambus, som er pandaerne altdominerende fødeemne.
Chengdu Panda Base siden haft stor succes med at få pandaer til at formere sig i fangenskab, og centret spiller en afgørende rolle for, at bestanden af pandaer er vokset.
De seneste tre årtier er der født i alt 172 nye pandaunger i Chengdu Panda Base, og centret huser i dag over 170 pandaer – både voksne og unger. Vi oplever mange af dem på vores tur gennem det 100 hektar store, parklignende område, der rummer i alt ni store anlæg, hvor pandaerne kan boltre sig. Vi er kommet tidligt på dagen, så vi kan opleve fodringen, og det er er herligt at se de store dyr sidde koncentreret og gnaske bambus i sig, mens de virker helt afslappede og upåvirkede af de mange gæster, som kigger med på nærmeste hold. Vi ser også pandaer, der klatrer rundt i træerne, leger med hinanden på de store klipper i anlæggene eller bare sover til middag efter at have spist bambus i et par timer.
Parken minder mest af alt om en moderne zoologisk have, og rummer også udstillinger, biograf, butikker, restauranter og rekreative områder. Foruden de store pandaer huser centret også op mod 100 af de mindre, men næsten lige så fascinerende, røde pandaer.
Op ad Kung Fu Panda-bjerget
Vi møder billeder, figurer og reklamer med pandaer overalt i og omkring Chengdu. Har man set Kung Fu Panda-filmene og drømt om at opleve eksotiske bjerglandskaber som dem, hvor de populære computeranimerede spillefilm udspiller sig, er der ingen vej udenom Qingcheng-bjergene 70 kilometer nordvest for Chengdu. Det 200 kvadratkilometer store område med i alt 36 bjergtoppe og stejle bjergsider med evigt grønne skove har inspireret filmmagerne i DreamWorks til de landskaber, hvor Po og hans venner boltrer sig i de tre Kung Fu Panda-film, og de amerikanske filmfolk har flere gange besøgt området i forbindelse med research til filmene.
Qingcheng er dog meget andet end sjove pandaer. Det smukke bjerglandskab er kendt som fødestedet for den kinesiske religion taoismen, der går helt tilbage til omkring år nul i vores tidsregning, og Qingcheng-bjergene er i dag en af de store turistattraktioner i Sichuan-provinsen. Bjerglandskabet rummer over 10 vigtige taoistiske templer og andre historiske steder, og er derudover et yndet sted for vandrere med sine dramatiske kløfter, søer og grønne marker med te.
Vi tager som de fleste besøgende turen op gennem den store dal til toppen af det over 1.200 meter høje Mount Qingcheng. Turen var i sin tid en religiøs pilgrimsvandring, og den starter ved Jianfugong-templet for foden af bjergene. Fra det 1.200 år gamle tempel i klassisk kinesisk stil går vi gennem porten til bjerget og begynder vandringen op ad utallige trappetrin mod toppen. Undervejs passerer vi både gennem tæt skov og mere åbne landskaber, hvor vi har udsigt op eller ned igennem dalen.
Efter cirka en halv times vandring når vi til en sø og stiger om bord på en båd, som trukket af kabler tager os over søen. Vi nyder synet op mod toppen af bjerget og kan se den moderne kabelbane, som de fleste gæster vælger at tage videre op mod toppen. Det gør vi også og fra kabineliften har vi en fin udsigt til dalen under os med søen og den tætte skov.
Efter kabelbanen må vi igen vandre et kvarters tid op ad stejle stentrapper, indtil vi når Shangqinggong-templet, som ligger nær toppen af bjerget og er et af de mest kendte taoistiske templer i Kina. Det første tempel på stedet blev bygget under Jin-dynastiet omkring år 300, mens det nuværende tempel blev færdiggjort under Qing-dynastiet i slutningen af 1800-tallet. Templet består af en lang række bygninger med forskellige gudefigurer, hvor vi oplever besøgende kinesere bede, tænde lys og give offergaver.
Hvis man fortsætter cirka 100 meter længere op ad trapperne bag templet, når man udsigtsplatformen på toppen af bjerget, hvorfra man i klart vejr har en storslået udsigt ud over landskabet. Ofte er det fugtige bjerglandskab dog indhyllet i en tæt dis eller tåge.
Kunstvanding i årtusinder
Kineserne har gennem årtusinder været kendt for store, imponerende bygningsværker og konstruktioner og ikke langt fra Qingcheng-bjergene ligger det imponerende kunstvandingssystemet Dujiangyan. Det blev etablereret cirka 250 år før vores tidsregning og gjorde det muligt for herskeren af Shu-staten Li Bing og hans søn at kontrollere Minflodens vand, som flyder fra de sneklædte bjerge i det nordlige Sichuan og ofte medførte oversvømmelser i området. Med kunstvandingssystemet kunne man på samme tid forhindre oversvømmelser af byerne på Chengdu-sletten og sikre vand til afgrøderne på markerne.
Systemet består af en række store kanaler, diger og overløb, som det selv i dag ville være en stor ingeniørbedrift at konstruere. Da det blev bygget for over 2.000 år siden, var det nødvendigt at skære et nyt flodløb gennem et bjerg ved siden af Min-floden. Projektet blev gennemført, før kineserne opfandt krudtet, og man nedbrød derfor bjerget ved gentagne gange at opvarme klipper ved hjælp af ild og afkøle dem med vand, så klipperne til sidst revnede og kunne slås i stykker. Det har været en ubegribeligt stor og langsommelig proces, og den krævede efter sigende over 10.000 mands arbejde gennem næsten et årti.
Her mere end 2.250 år senere fungerer systemet stadig, hvilket vi ved selvsyn konstaterer, da vi bevæger os langs de store kanaler og over broer med udsigt til floden og den stejle bjergside på den anden side.
Dujiangyan er et yderst populært turistmål i Kina, og sammen med horder af kinesiske turister beundrer vi det imponerende bygningsværk og tager til slut turen op ad de stejle trapper på bjergsiden til udsigtspunktet på toppen. Herfra kan vi overskue store dele af kunstvandingssystemet og i det fjerne se de sneklædte bjerge, hvor flodens rivende vandmasser stammer fra.
Vores besøg i Chengdu strækker sig kun over et par dage, og vi når langt fra at opleve alle områdets attraktioner. I det centrale Chengdu når vi at se det store, fredfyldte Wuhou-tempel fra år 223, mens vi må udelade attraktioner som Wenshu-templet og Qingyang-paladset. Vi når heller ikke at besøge verdens største buddhafigur – en 71 meter høj statue hugget ud i klipperne et par timers kørsel syd for Chengdu eller det over 3.000 meter høje hellige bjerg Emeishan med en gylden buddhafigur på toppen. Det må alt sammen vente til næste gang.
SIDEHISTORIE:
Spis dig gennem Chengdu
Velkommen til Sichuan-peber og chili i rigelige mængder. Chengdu er centrum for det populære Sichuan-køkken – kendt for at være både sofistikeret, velsmagende og stærkt. Eller som det hedder i et kinesisk ordsprog: ”Kina er stedet for mad, men Sichuan er stedet for smag”.
I Chengdu er der utallige muligheder for at prøve kræfter med de eksotiske retter fra Sichuan. Langt fra alle retter er stærke, men til gengæld er der en meget stor variation i både smag, ingredienser og tilberedningsmetoder. Sichuan-køkkenet rummer tusindvis af retter – heriblandt klassikere som Gongbao-kylling, Ma-Po-tofu og Hui Guo Rou (dobbelt kogt svinekød).
En af de særlige kulinariske oplevelser i Chengdu er Sichuan Hotpot, som en række restauranter i byen har specialiseret sig i. Vi prøvede en af de bedste – The Way of the Dragon – der ligger i den populære Zhai-gågade. Er man en større gruppe som os, samles man om et rundt bord, og i midten af bordet placerer tjenerne en stor gryde over et gasblus. Gryden er fuld af røde chilier, peberkorn og andre krydderier, som bobler lystigt i grydens kogende vand.
Vi får hver især en lille skål med sesamolie, og herefter kommer tjenerne ind med det ene fad efter det andet med forskellige typer af udskåret kød, fisk og grøntsager, som de placerer på bordet. Og så er det ellers bare med at vælge, det man har lyst til at koge i olien. Nogle ting – som tynde skiver af kød – kræver blot 20-30 sekunder i gryden, mens andre – som lotusrødder eller svampe – kræver nogle minutters kogning. Det hele er meget velsmagende – og meget stærkt, medmindre man vælger det særlige afsnit midt i gryden, hvor der ikke er chili og peber i vandet. Traditionen med denne særlige ”Sichuan-fondue” siges at være tusindvis af år gammel.