Jeg har gennem flere år fungeret som chefredaktør for Optimeet Magasinet samt Optimeets nyhedsbrev.
Magasinet beskæftiger sig med møder, konferencer og events og henvender sig især til ledere og medarbejdere, der står for at arrangere eksterne møder, konferencer og events i virksomheder og organisationer.
Som chefredaktør står jeg i samarbejde med Optimeets direktør, salg og marketing for den redaktionelle planlægning, herunder aftaler med freelancejournalister, fotografer, grafisk designer mv.
Derudover skriver jeg selv en stor del af magasinets artikler.